Vi bruger cookies og andre sporingsteknologier til at forbedre browsing-oplevelsen på vores hjemmeside, vise personaliseret indhold og målrettede annoncer, analysere trafikken på siden, og forstå hvor vores besøgende kommer fra. Hvis du vil vide mere, kan du læse vores cookie-politik. Du kan desuden læse vores privatlivspolitik, hvis du ønsker mere information. Ved at klikke ’accepter og luk’ giver du samtykke til, at vi bruger cookies og andre sporingsteknologier.
Viden om - Revision og regnskab:

Regnskabsmæssig behandling af udbytter fra kapitalandele

05 august 2019

Den regnskabsmæssige behandling i moderselskabet af udbytteindtægter fra kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder afhænger af, hvilken metode til måling og indregning af kapitalandele modervirksomheden anvender i sit årsregskab.
 

Indregning og måling af kapitalandele til kostpris

En modervirksomhed, der opgør sine kapitalandele til kostpris, skal indregne udbytte fra kapitalandele i det regnskabsår, hvor moderselskabet har opnået endelig ret til udbyttet. Det svarer til det tidspunkt, hvor udbyttet er besluttet på den ordinære generalforsamling, eller hvor beslutning om udlodning af ekstraordinært udbytte er foretaget.

Det betyder, at ordinært udbytte indregnes i moderselskabets regnskab i året efter det regnskabsår, som udbyttet udloddes på grundlag af. Ekstraordinært udbytte indregnes i moderselskabets regnskab på det tidspunkt, hvor beslutning om udlodning er truffet.

Et forventet udbytte fra en dattervirksomhed eller en associeret virksomhed kan ikke indregnes som indtægt i moderselskabets resultatopgørelse i samme regnskabsår som det regnskabsår, udbyttet udloddes på baggrund af. Det forventede udbytte fra kapitalandelen vil derfor ikke kunne danne grundlag for videreudlodning som udbytte i modervirksomheden i samme regnskabsår, når indregning af kapitalandelen sker til kostpris.

Hvis dattervirksomheden eller den associerede virksomhed ultimo regnskabsåret derimod træffer beslutning om et ekstraordinært udbytte, skal dette indregnes i modervirksomheden på beslutningstidspunktet, og udbyttet vil kunne danne grundlag for videreuddeling som udbytte fra modervirksomheden i samme regnskabsår.
 

Indregning og måling af kapitalandele til dagsværdi

Måles kapitalandele til dagsværdi efter årsregnskabslovens § 41, indregnes årets værdiregulering direkte på egenkapitalen under en bunden reserve, der ikke kan anvendes til udlodning.

Udbytter fra kapitalandele skal indregnes i resultatopgørelsen på det tidspunkt, hvor modervirksomheden har erhvervet endelig ret til udbyttet. Her anvendes de samme regler som beskrevet ved indregning af kapitalandele til kostpris.

Hent publikationen