Vi bruger cookies og andre sporingsteknologier til at forbedre browsing-oplevelsen på vores hjemmeside, vise personaliseret indhold og målrettede annoncer, analysere trafikken på siden, og forstå hvor vores besøgende kommer fra. Hvis du vil vide mere, kan du læse vores cookie-politik. Du kan desuden læse vores privatlivspolitik, hvis du ønsker mere information. Ved at klikke ’accepter og luk’ giver du samtykke til, at vi bruger cookies og andre sporingsteknologier.
Depechen-artikel:

Toldstyrelsen kontrollerer toldoplag

01 april 2020

Der kan være store økonomiske fordele for danske importører ved at bruge reglerne om toldbevillinger. Derfor er det heller ikke overraskende, at myndighederne kontrollerer, om reglerne bliver overholdt.

Toldstyrelsen startede i efteråret et såkaldt bevillingstilsyn hos de mere end 5.000 virksomheder, som har opnået en bevilling til selvforvaltning, herunder bevilling til anvendelse af reglerne om toldoplag. Der findes 28 typer af bevillinger, og samlet er der udstedt omkring 10.000 bevillinger. Formålet med tilsynet er at undersøge, om betingelserne for de udstedte bevillinger er opfyldt, og om bevillingerne anvendes korrekt i det daglige. Viser det sig ikke at være tilfældet, kan virksomhederne i værste fald risikere at skulle betale told og moms tre år tilbage i tid. 

 

Bevilling til toldoplag

Et toldoplag er et fysisk varelager, for hvilket der gælder særlige regler med hensyn til indretningen og lagerregnskabet. Lageret kan godt befinde sig på virksomhedens adresse. 

En bevilling til at have et sådant lager betyder, at virksomheden kan importere varer fra lande uden for EU, uden at der ved varernes ankomst til Danmark skal betales hverken told eller moms. Dette skal først ske, når varerne forlader lageret og kun, hvis de sælges til en dansk kunde eller til en kunde i et andet EU-land. Sælges de til en kunde udenfor EU, kommer told og moms aldrig på tale.

Et toldoplag er derfor reelt en relativt billig kreditfacilitet, som i særdeleshed er interessant for virksomheder som enten importerer toldbelagte varer i store mængder eller som importerer varer med høje toldsatser. Eller gør begge dele. 

Toldstyrelsen udsteder bevillinger til toldoplag på følgende betingelser:

  1. Der skal føres et nøje regnskab med varerne på toldoplaget.
  2. Varer med EU-status skal enten fysisk eller regnskabsmæssigt holdes adskilt fra varer, der ikke har EU-status.
  3. Varer på toldoplaget må ikke behandles eller forarbejdes, mens de ligger på lageret, medmindre virksomheden har tilladelse til forædling.
  4. Der skal stilles sikkerhed for toldskylden.
  5. Lokalerne skal være godkendt af Toldstyrelsen.
  6. Toldstyrelsen skal have adgang til at kontrollere varer og regnskab.

 

Bevilling til aktiv forædling

En bevilling til aktiv forædling betyder, at virksomheden får ret til at bruge af varerne på et toldoplag, igen uden at der skal betales told og moms af det fulde lager først. I stedet skal der betales i takt med, at de enkelte varer tages ud, men kun, hvis det færdige produkt er belagt med told. Indsættes en komponent, der isoleret set er toldbelagt, i en maskine, der i sin færdige stand ikke er toldbelagt, skal der intet betales.

 

Brug reglerne

Det er desværre langt fra alle danske importører, der udnytter de økonomiske fordele ved at bruge reglerne om toldoplag mv. I de fleste tilfælde på grund af ukendskab til reglerne.

I BDO’s toldafdeling hjælper vi virksomheder med at søge de forskellige bevillinger. Vi har kontakten til Toldstyrelsen og kan hjælpe med indsamlingen af de oplysninger, der skal bruges i forbindelse med ansøgningen. Flere og flere bevillinger vil fremover skulle søges via EU’s Trader Portal. Et system som vi kender rigtig godt, og som vi har været med til at teste.

Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.