Repræsentationsbilag er enhver bogholders mareridt, fordi de ofte ikke er påført tilstrækkelige oplysninger til at afgøre, hvor de skal bogføres. Det kan i den sidste ende betyde, at virksomheden ikke får fradrag for udgifterne.
Der findes næppe nogen bogholder eller regnskabsassistent, som ikke har oplevet at være i tvivl om, hvorvidt en given restaurationsregning har skullet bogføres som en salgsomkostning, en personaleomkostning eller som en repræsentationsudgift, fordi bilaget ikke rummede nogen oplysninger om, hvem der deltog og i hvilken anledning.
I nogle tilfælde opklares mysteriet, og oplysningerne tilføjes måske – måske ikke – på bagsiden af bilaget. I andre tilfælde må bogholderen gætte sig frem til baggrunden med deraf følgende risiko for at bogføre regningen på en forkert konto.
Skattereglerne er ganske klare. Fradrag for repræsentationsudgifter forudsætter, at det på bilaget – eller i en note i regnskabssystemet – er angivet, hvem der har deltaget og i hvilken anledning. Og oplysningerne skal noteres i forbindelse med bogføringen. Det er ikke tilstrækkeligt, at de kan fremlægges efterfølgende, fx i forbindelse med en skattekontrol. Det viser en ny afgørelse fra Landsskatteretten.
Plastvirksomhedens jagtarrangementer
Sagen handlede om en større ejerledet virksomhed indenfor plastbranchen. Virksomheden havde i 2017 afholdt udgifter til repræsentation med i alt 131.900 kr., hvoraf de 25 % – svarende til 32.975 kr. – var fratrukket ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Udgifterne var fordelt på kun seks bilag, hvoraf det ene angik indkøb af et sæt eksklusive golfkøller samt to æsker golfbolde til en samlet værdi af 7.260 kr. Begge dele var angiveligt givet som præmier i en golfturnering. To af regningerne på henholdsvis 30.000 kr. og 47.770 kr. angik betaling for jagter med tilhørende bespisning for forskellige personer med tilknytning til virksomheden. De tre sidste regninger angik dels udgifter til deltagelse i et VL-gruppe-arrangement med 19.400 kr., dels en julefrokost til 13.410 kr. for repræsentanter for en større kunde og endelig et arrangement til 13.950 kr. for en række forretningspartnere.
Fælles for alle bilagene var, at der i første omgang ikke var påført oplysninger om deltagere og anledning på disse. Oplysningerne blev først tilføjet efter, at skattemyndighederne havde spurgt hertil, og i nogle tilfælde var anledningen ikke konkretiseret.
Skattestyrelsen nægtede på den baggrund fradrag for den fratrukne andel af udgifterne, hvilket blev tiltrådt af Landsskatteretten med den begrundelse, at det med den efterfølgende notering på bilagene ikke var tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der var tale om udgifter til repræsentation.
Kommentar
I sager som ovennævnte, hvor oplysninger om deltagere og anledning ikke fra starten er påført korrekt på repræsentationsbilag, forekommer det jævnligt, at skattemyndighederne ikke nøjes med at nægte fradrag for de fratrukne 25 % af de afholdte repræsentationsudgifter, men tillige forhøjer ejerens indkomst med et beløb svarende til bruttoudgiften. Det sker som oftest med den begrundelse, at der skønnes at være tale om en privat udgift. Dette skete imidlertid ikke i ovennævnte sag, hvor skattemyndighederne angiveligt var enige i, at virksomheden var rette omkostningsbærer. Udfaldet af sagen begrænser sig således til en merskat for det klagende selskab på 7.255 kr., som derfor næppe forfølger sagen yderligere.
Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.