Hvis et selskab med kalenderårsregnskab først holder ordinær generalforsamling efter sommerferien, kan der godt vedtages en udbytteudlodning på denne, uden at der skal udarbejdes en mellembalance.
Et selskab kan udlodde enten ordinært eller ekstraordinært udbytte. Det sidste kræver altid udarbejdelse af en mellembalance, hvis udbyttet udloddes senere end seks måneder efter balancedagen. En sådan mellembalance må ikke have en balancedag, der ligger mere end seks måneder forud for datoen for vedtagelsen af det ekstraordinære udbytte. Du kan læse mere om reglerne for ekstraordinære udlodninger i denne artikel.
Betydningen af fristudskydelser
Som bekendt har corona-krisen medført, at fristen for indsendelse af årsrapporter og afholdelse af ordinær generalforsamling er forlænget med tre måneder. Selskaber med kalenderårsregnskab har derfor frist frem til udgangen af august måned med dette.
En udlodning af ordinært udbytte på en generalforsamling efter udgangen af juni måned vil dermed ske senere end seks måneder efter balancedagen. Ikke desto mindre skal der i sådanne tilfælde ikke udarbejdes en mellembalance, så længe der er tale om et ordinært udbytte.
Det forhold, at der er tale om en ordinær udbytteudlodning betyder til gengæld, at der højst kan udloddes et beløb svarende til de frie reserver ifølge det seneste regnskab. Hvis en virksomhed efter denne balancedag har optjent yderligere frie reserver, kan disse kun udloddes som ekstraordinært udbytte.
Forsvarlighedsvurdering
Den omstændighed, at der ikke skal udarbejdes en mellembalance, er ikke udtryk for, at der uden videre kan vedtages en udlodning af udbytte, blot fordi der er tilstrækkelige frie reserver hertil i det seneste årsregnskab.
En udbytteudlodning kræver nemlig i alle tilfælde, at udlodningen – bedømt efter forholdene på vedtagelsestidspunktet – er forsvarlig, og jo større usikkerhed der er herom, jo større fokus bør der naturligvis være på dokumentationen for forsvarligheden.
Ved vurderingen af forsvarligheden vil der normalt skulle henses til følgende forhold:
- Udbyttets størrelse i forhold til selskabets frie reserver.
- Længden af perioden mellem balancedagen og beslutningstidspunktet.
- Virksomhedens udvikling i denne mellemliggende periode.
- Virksomhedens forventninger til dens fremtidige økonomiske udvikling.
I koncernforhold skal man være opmærksom på, at det vil være i strid med reglerne om forsvarlighed, hvis der udloddes udbytte, der er baseret på fortjenester ved interne handler. Selvom et moderselskabs regnskab isoleret set giver grundlag for en udbytteudlodning, kan koncernregnskabet være sådan, at dette alligevel ikke er forsvarligt.
Likviditet
Det er ikke en betingelse for vedtagelse af en udbytteudlodning, at der er tilstrækkelig likviditet til rådighed til at udbetale denne. Der er således i princippet intet til hinder for, at et deklareret udbytte efterfølgende henstår i kortere eller længere tid på en mellemregning med aktionærerne, eller at der optages lån til effektuering af udbyttebetalingen, hvis selskabet har tilstrækkeligt med frie reserver, og udlodningen i øvrigt er forsvarlig.
Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.