Vi bruger cookies og andre sporingsteknologier til at forbedre browsing-oplevelsen på vores hjemmeside, vise personaliseret indhold og målrettede annoncer, analysere trafikken på siden, og forstå hvor vores besøgende kommer fra. Hvis du vil vide mere, kan du læse vores cookie-politik. Du kan desuden læse vores privatlivspolitik, hvis du ønsker mere information. Ved at klikke ’accepter og luk’ giver du samtykke til, at vi bruger cookies og andre sporingsteknologier.
Depechen-artikel:

Skatteregler forhindrer madspildstiltag i kantiner

12 juni 2019

Tanya Honoré Schultz, Director, Tax Legal |

Det ville være ønskeligt, om skattemyndighederne moderniserede deres praksis i forhold til madordninger på jobbet, så reglerne i højere grad tager hensyn til, hvordan virksomheder og medarbejdere ønsker sådanne indrettet.

Ingen gider smøre en madpakke, hvis de kan blive fri for det. Derfor er kantineordninger verdens mest populære personalegode, og af samme årsag synes antallet af forskellige madordninger på landets mange arbejdspladser at vokse år for år. 


Det siger skattereglerne

Madordningernes popularitet skyldes ikke kun, at medarbejderne slipper for madpakken, men også at arbejdsgiveren gerne må give et pænt tilskud til ordningen, uden at dette udløser beskatning hos de ansatte. Eneste krav er som udgangspunkt, at der ikke må serveres luksusmad, og at medarbejdernes af egen lomme betaler 15 kr. pr. dag. Dog 20 kr., hvis der serveres andet end postevand til maden. 

Egenbetalingen må gerne opkræves med et fast månedligt beløb, men dette må ikke være fastsat ud fra en beregning af det gennemsnitlige fravær i et tidligere år for den enkelte. Den månedlige betaling skal altså være ens for alle medarbejdere. Uanset om egenbetalingen opkræves med et fast beløb pr. dag eller pr. måned, må den gerne reduceres med det antal dage, hvor medarbejderen ikke er til stede, men kun hvis arbejdsgiveren fører kontrol med fraværet.


Ikke uden torne

Selvom skattereglerne som udgangspunkt støtter op om de populære madordninger ved at lade arbejdsgivernes tilskud til disse være et skattefrit personalegode, så er reglerne ikke uden torne, og de kan bestemt ikke betegnes som tidssvarende.

For det første fordi skattefriheden som hovedregel bortfalder, hvis der fast serveres mere end ét måltid mad på jobbet. Noget som begrædes i de mange virksomheder, hvor man fx gerne vil give medarbejderne mulighed for også at få morgenmad på jobbet. Se mere om denne problemstilling i denne artikel fra Depechen 2017, nr. 13.

For det andet fordi skattereglerne ikke understøtter ønsker om at minimere madspild. I skattemyndighedernes såkaldte juridiske vejledning på skat.dk anføres således, at virksomheden løbende skal indkøbe (producere) et fast antal kuverter, som er uafhængigt af antallet af medarbejdere, der er til stede på dagen. Der må gerne tages højde for ferieperioder, men der må ikke dagligt tages højde for et forventet antal medarbejdere, der deltager i frokosten. Dette skyldes angiveligt, at personalegodet ellers (i princippet) kan individualiseres i forhold til de medarbejdere, som er på arbejde på dagen.

Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.