Afgørende for, om en udenlandsk virksomhed skal betale skat til Danmark, og om en dansk virksomhed skal betale skat i udlandet, ér, om der er etableret et ”fast driftssted”. Hvorvidt det er tilfældet, beror på en konkret vurdering.
Hvis etablering i et andet land sker via et lokalt datterselskab, giver skattepligten sig selv. Så skal der betales skat fra dag ét af indkomsten i selskabet. Ofte starter aktiviteterne i et andet land imidlertid på et lidt lavere niveau, hvilket gør det lidt sværere at afgøre, om der skal betales skat i dette. Det afhænger nemlig af, om der etableres et såkaldt ”fast driftssted”.
Et sådant kan opstå på tre forskellige måder. Enten i kraft at et bygge-, anlægs- eller installationsarbejde i landet, eller ved åbning af et kontor, en forretning, et værksted eller anden form for forretningssted i dette. Eller ved ansættelse af en sælger, en agent eller en repræsentant eller ved indgåelse af en anden form for aftale med en sådan.
Et forretningssted kan også omfatte et hjemmekontor hos en ansat, fx en sælger, eller anden form for repræsentant. Der behøver således ikke være tale om et kontor ”ude i byen”. Om sælgeren har beføjelse til at indgå mere eller mindre bindende aftaler på firmaets vegne er ikke i sig selv afgørende.
Dansk praksis
De danske skattemyndigheders praksis omkring statuering af fast driftssted for udenlandske virksomheder kan illustreres med en afgørelse fra Skatterådet fra sidste år.
Sagen handlede om en schweizisk virksomhed, som ønskede at etablere sig på det danske marked og som derfor ansatte en dansker til at forestå dette. Sælgeren havde hjemmekontor og hans arbejde bestod i at opsøge kundeemner. Han havde imidlertid ikke beføjelse til at indgå bindende aftaler med disse. Alle kontrakter blev således indgået mellem kunderne og virksomheden i Schweiz. Ikke desto mindre fastslog Skatterådet, at den schweiziske virksomhed måtte anses for at have fast driftssted i Danmark, og derfor var skattepligtig hertil af overskuddet ved deres aktiviteter hér.
Afgørelsen blev begrundet med, at sælgerens arbejdsopgaver udgjorde en væsentlig og essentiel del af den schweiziske virksomheds danske aktivitet, og at sælgerens hjemmekontor udgjorde et fast forretningssted for arbejdsgiveren. Det var uden betydning, at sælgeren ikke havde bemyndigelse til at indgå bindende aftaler.
Praksis i andre lande
Det er ikke givet at sagen ville have fået samme udfald i et andet land. Praksis omkring statuering af fast driftssted er også i forhold til ansættelse af sælgere, således ikke den samme i alle lande. Også i Sverige anses et hjemmekontor dog for at kunne udgøre et forretningssted. Det bedste råd vi kan give danske virksomheder, der overvejer at påbegynde aktiviteter i andre lande, er derfor at undersøge spørgsmålet på forhånd.
Det er nemlig sjældent det at skulle betale skat i et andet land, som udgør noget større problem, men snarere den ofte tunge administrationsbyrde som dette medføre i forhold til bogholderi, lønskatter, momsindberetninger og selvangivelser.
Du kan læse mere om vores services inden for dette område på denne side, herunder om vores tætte samarbejde med kolleger i andre lande, som sammen med os kan hjælpe danske virksomheder godt på vej i udlandet og udenlandske virksomheder godt i gang hér.
Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.