Den nugældende bogføringslov er af ældre dato og dermed ikke længere tidssvarende. Der er derfor udarbejdet et lovforslag om en helt ny bogføringslov, der i højere grad tilgodeser den digitale tid, vi lever i.
Lovforslaget forventes fremsat i Folketinget i løbet af marts måned og der kan fortsat komme ændringer. Det er et omfattende lovforslag, hvilket også forklarer, hvorfor det er blevet sendt til høring ad to omgange.
Den nye bogføringslov vil betyde en øget digitalisering af stort set alle erhvervsdrivende virksomheder. Der vil blive stillet krav om dels digital bogføring og dels digital opbevaring af bilag. Dette vil ændre den nuværende måde, hvorpå danske virksomheder administreres samt myndighedernes adgang til kontrol overordnet set.
I henhold til det nuværende lovforslag vil loven træde i kraft den 1. juli 2022 med den ikrafttrædelsesbestemmelse, at kravet om digital registrering og opbevaring af bilag mv. skal ske for transaktioner, der finder sted i det regnskabsår, der begynder den 1. januar 2023 eller senere.
Tredjemands opbevaring af centralt data
Virksomheder har krav om at skulle opbevare registreringer af transaktioner og bilag, der dokumenterer dette, hos en tredjemand. Dette er for at mindske svindel- og skatteunddragelsessager, hvor der oplyses, at netop dette materiale er bortkommet.
Digitalisering i bogføringsloven
En af de mest væsentlige ændringer i lovforslaget er kravet om digitalisering af bogholderiet.
For virksomheder, der skal aflægge årsrapport efter årsregnskabslovens klasse B – D, samt for andre erhvervsdrivende virksomheder med en nettoomsætning på over 300.000 kr. bliver der krav om, at alle registreringer af virksomhedens transaktioner skal ske digitalt. Dette kan blive et meget omfattende krav for simple virksomheder, da de vil blive pålagt systemer, som overgår deres reelle behov.
Der bliver for ovennævnte virksomheder ligeledes krav om, at opbevaring af virksomhedens bilag skal ske digitalt. Det betyder, at de bilag, virksomheden i dag udarbejder og modtager i fysisk form, skal indscannes og opbevares i et digitalt format.
Bogføringsloven vil også stille krav om, at der løbende tages en digital sikkerhedskopi af registreringer og bilag, der skal opbevares på betryggende vis.
Digitale bogføringssystemer i bogføringslov
Som lovforslaget foreligger på nuværende tidspunkt, vil bogføringsloven stille krav om, at virksomhederne skal anvende et digitalt bogføringssystem. Det er vel og mærke et digitalt bogføringssystem, der er godkendt af Erhvervsstyrelsen (et certificeret system).
Dette krav kommer til at gælde for virksomheder, der aflægger årsrapport efter årsregnskabslovens klasse B – D og for andre erhvervsdrivende virksomheder med en nettoomsætning på over 300.000 kr.
Lovgivningen vil opstille en række krav, der skal opfyldes, for at et system kan godkendes (certificeres) af Erhvervsstyrelsen. Erhvervsstyrelsen vil udgive en positivliste over de systemer, der er godkendt efter lovgivningen.
En virksomhed vil også have mulighed for at anvende et eget udviklet system. Dette system skal så også opfylde de samme krav, som lovgivningen stiller til et godkendt system.
Ikrafttrædelsesbestemmelserne vil formentlig blive formuleret således, at virksomheder, der aflægger årsrapporter efter årsregnskabslovens klasse B – D skal anvende et godkendt digitalt bogføringssystem for regnskabsår, der starter den 1. januar 2024 eller senere. For andre erhvervsdrivende virksomheder med en omsætning over 300.000 kr. vil kravet om anvendelse af et godkendt digitalt bogføringssystem træde i kraft for regnskabsår der starter den 1. januar 2026 eller senere.
Da der er tale om en helt ny bogføringslov er der, udover bestemmelser vedrørende digitalisering af bogholderiet, også en række andre ændrede forhold i loven. Af øvrige ændringer kan bl.a. nævnes følgende:
Regnskabsmateriale
Bogføringsloven udvider definitionen af, hvad der betegnes som regnskabsmateriale underlagt bogføringslovens bestemmelser herunder opbevaring.
Virksomhedens registreringer, transaktionssporet, oplysninger om kontrolspor og bilag anses som regnskabsmateriale. Herudover vil den lovkrævede beskrivelse af bogføringsprocedurer, regnskaber, eventuelle revisionsprotokoller eller anden tilsvarende rapportering ligeledes blive anset for regnskabsmateriale. Endelig vil dokumentation for oplysninger i noterne og ledelsesberetningen, herunder dokumentation for foretagne regnskabsmæssige skøn ligeledes, blive anset for regnskabsmateriale.
Det betyder bl.a., at bogføringslovens krav til opbevaring af regnskabsmateriale vil dække alle de ovennævnte forhold.
Registrering af transaktioner
Bogføringsloven vil kræve, at virksomheden skal registrere alle transaktioner nøjagtigt og snarest muligt efter, at de forhold, der er grundlag for registreringerne, foreligger. Dvs. at bogføringen skal foretages snarest efter, at transaktionen har fundet sted under hensyn til virksomhedens kompleksitet, antallet af transaktioner og transaktionernes økonomiske omfang.
Herudover bliver der stillet krav om, at virksomheden skal foretage nødvendige afstemninger af bogholderiet i forbindelse med lovpligtige indberetninger eller angivelser vedrørende moms, skatter, afgifter samt årsregnskaber.
Læs mere om den nye bogføringslov her.
Den nye bogføringslov kommer til at have konsekvenser for måden danske virksomheder administreres. Primært grundet nye digitale bogføringssystemer som skal anvendes af alle virksomheder, hvis den årlige nettoomsætning overstiger 300.000 kr. Derudover skal virksomheder opbevare registreringer af transaktioner og bilag, der dokumenterer transaktioner, hos en tredjemand.
I anden del af forslaget er der også et element vedrørende et offentligt modtagecenter. Dette er noget, som på sigt vil blive implementeret til formål om at kunne håndtere e-dokumenter, som myndighederne kan tilgå i forbindelse med kontrol. Det vil blive en anden måde at gøre det på end, hvad der er gældende i dag, da myndigheder så slipper for at spørge virksomhederne om lov først.
Da den nye bogføringslov er meget omfattende i sin helhed, har den været til høring ad to omgange. Anden del af høringen var den 23. februar i år. Forslaget forventes at blive vedtaget i løbet af marts 2022. Dog forventes det, at virksomheder får tilstrækkelig tid til at arbejde på at efterleve de nye krav gradvist.
Den primære årsag til forslaget om den nye bogføringslov er for at effektivisere administrationen af svindel og skatteunddragelse. Generelt set er det for at øge sikkerhedsniveauet i Danmark i dette område. Derudover skal informationssikkerheden øges, så den understøtter den nationale strategi for cyber-og informationssikkerhed 2022-2024.
Når vi kender detaljerne, vil vi informere og kontakte vores kunder successivt ift. gennemgang af processer og hvordan vi i fællesskab kan optimere jeres. I er naturligvis også meget velkommen til proaktivt at kontakte din nærmeste rådgiver, hvis du ikke kan vente og det kribler i fingrene for at komme i gang.