Denne artikel vil omhandle de generelle regler for indregning og måling af ejendomme i årsregnskabet - herunder også regler for hver enkelt kategori af ejendomme, ændring af regnskabspraksis, samt hvordan ændringer i kategorier foretages. Fokus vil være på selskaber, der aflægger årsregnskab efter årsregnskabslovens klasse B og C.
Kategorier
I årsregnskabslovens arbejder man med tre kategorier, når ejendomme indregnes i årsregnskabet:
- Domicilejendomme
- Investeringsejendomme
- Handelsejendomme
Klassifikation af ejendomme, som henholdsvis domicil-, investerings- eller handelsejendom, skal foretages under hensyntagen til ledelsens forventede anvendelse (formål) af ejendomme pr. balancedagen samt skal foretages ejendom for ejendom.
Det vil sige, at et selskab godt kan have flere kategorier i samme årsregnskab. Der gælder dog, at der for hver kategori skal vælges en praksis, som skal følges for alle ejendomme i kategorien.
Domicilejendomme
Domicilejendomme er ejendomme, som besiddes til anvendelse i produktionen, til levering af varer eller tjenesteydelser eller til administrative formål. Domicilejendomme er dermed eksempelvis produktions-, lager og administrationsbygninger, der understøtter virksomhedens drift og produktion.
Handelsejendomme
Handelsejendomme er ejendomme, der videresælges som led i det normale forretningsforløb.
Investeringsejendomme
ÅRL indeholder ingen definition på investeringsejendomme, men det gør IAS 40.
Definition ifølge IAS 40.
Investering i grunde, bygninger, dele af bygninger eller både grunde og bygninger, som besiddes med henblik på at opnå lejeindtægter, kapitalgevinst eller begge dele, og er dermed ikke:
- Ejendomme, som anvendes i produktionen, til levering af varer eller tjenesteydelser eller til administrative formål (domicilejendomme)
- Ejendomme, som videresælges som led i det normale forretningsforløb (handelsejendomme)
Eksempler på investeringsejendomme kunne være (ikke udtømmende):
- Ejendomme, der er udlejet
- Ejendomme, der er tomme, men ejes med henblik på udlejning
- Grunde, hvor den fremtidige anvendelse endnu ikke er fastlagt
- Ejendomme under opførelse til anvendelse som investeringsejendomme
Måling
De gældende regler i årsregnskabsloven ligger i §§ 36, 38, 41 og 45. De beskrives nedenfor:
| Aktivtype |
ÅRL§ |
Kategori |
Metodebeskrivelse |
| Materielt anlægsaktiv |
ÅRL 36§ |
Domicil- og investeringsejendomme |
Kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. |
| Materielt anlægsaktiv |
ÅRL 41§ |
Domicil- og investeringsejendomme |
Dagsværdi med fradrag af afskrivninger, og dagsværdiregulering direkte på egenkapital som bunden reserve for opskrivninger. |
| Materielt anlægsaktiv |
ÅRL 38§ |
Investeringsejendomme |
Dagsværdi med dagsværdiregulering over resultatopgørelsen. |
| Varelager |
ÅRL 45§ |
Handelsejendomme |
Kostpris eller lavere nettorealisationsværdi |
Ændring af praksis
Valg af målemetode for ejendomme mellem ÅRL §36, §38 eller §41 er valg af regnskabspraksis, og er gældende for alle aktiver inden for samme kategori.
Ændring af anvendt regnskabspraksis må kun finde sted i følgende tilfælde:
- Ændring påkrævet ifølge lovgivning
- Ændring som følge af regnskabsstandard
- Ændring giver et bedre retvisende billede af virksomhedens aktiver og forpligtelser, egenkapital, finansielle stilling, resultatopgørelse og pengestrømme
- Ændring som følgende af at selskabet eller koncernen overtages af ejer med anden koncernpraksis
Overførsel af ejendomme mellem kategorier
Ændringer i anvendelse og/eller ledelsens hensigt med en ejendom kan medføre, at ejendommen skal overføres til en anden kategori, og dermed måles efter en anden regnskabspraksis.
ÅRL indeholder ingen specifikke krav til overførsel af ejendomme mellem kategorier, men der kan igen kigges mod fortolkning i IAS 40.
IAS 40 stiller krav om faktisk ændring i anvendelse, herunder dokumentation på den ændrede anvendelse. En ledelsesintention på ændring af anvendelse er dermed ikke tilstrækkelig for en overførsel af ejendom mellem kategorier.