Vi bruger cookies og andre sporingsteknologier til at forbedre browsing-oplevelsen på vores hjemmeside, vise personaliseret indhold og målrettede annoncer, analysere trafikken på siden, og forstå hvor vores besøgende kommer fra. Hvis du vil vide mere, kan du læse vores cookie-politik. Du kan desuden læse vores privatlivspolitik, hvis du ønsker mere information. Ved at klikke ’accepter og luk’ giver du samtykke til, at vi bruger cookies og andre sporingsteknologier.
Artikel:

Minkavler: Få ekstra øjne på din erstatningsopgørelse

20 april 2022

BDO har indgået et samarbejde med Kopenhagen Fur om en standardpakke, som tilbyder minkavlere et par ”ekstra øjne” på den enkelte avlers oplysningsskema til brug for opgørelse af nedlukningserstatning. Samarbejdet sikrer alle minkavlere et godt tilbud på professionel rådgivning og review af deres udfyldte oplysningsskema.

Et review, som giver større sikkerhed for, at du som minkavler har de rette forudsætninger og de rette informationer med i dit oplysningsskema med henblik på at opnå den korrekte og størst mulige erstatning for dine tab.

Der er heldigvis ingen fortilfælde for den situation, som de danske minkavlere står i netop nu. Erstatnings- og taksationskommissionerne, der skal behandle erstatningssagerne, er som bekendt påbegyndt arbejdet i begyndelsen af året. Vores erfaringer med de 25 første sager er, at det er ganske kompliceret at søge erstatning, og der er mange faldgruber. Derfor kræver det specialistviden at sikre det korrekte udgangspunkt for kommissionernes erstatningsopgørelse.

Netop derfor har foreningen Kopenhagen Fur ønsket at etablere denne mulighed med klare rammer for ekstra faglig sparring til den enkelte avler og avlerens faste økonomirådgiver.

BDO har siden november 2020 bistået Kopenhagen Fur i erhvervets politiske indsats og dialog med myndighederne med henblik på at sikre de bedst mulige erstatningsordninger. De involverede partnere i BDO kender derfor udfordringerne på området særdeles godt og vil af samme grund lede BDO’s arbejde med reviews af avleres oplysningsskemaer.
 

Hvad er et review?

Et review indebærer, at der foretages en nærmere gennemgang af dit oplysningsskema, dine forberedte korrektioner med tilhørende bilag, samt eventuelt forespørgsler med uddybende spørgsmål til dig og/eller din økonomirådgiver.
 

Hvordan foregår et review fra BDO?

  1. Avler og/eller rådgiver sender en mail til minkerstatning@bdo.dk, hvor interessen for review tilkendegives, og eventuelle særlige spørgsmål er fremhævet.
     
  2. BDO fremsender af formelle grunde et aftalebrev, som beskriver opgaven med review- og aftaleindholdet. Der fremsendes også en liste med informationer, som avleren eller rådgiver skal indsende til review.
     
  3. Avler eller rådgiver sender det foreløbigt færdigudfyldte oplysningsskema, de færdigskrevne nødvendige bilag med argumentation/dokumentation vedr. korrektioner samt kopi af seneste årsregnskab.
     
  4. BDO foretager gennemgang/review. Hvis der opstår spørgsmål eller mangler information, vil BDO kontakte avler via telefon eller mail.
     
  5. BDO udarbejder en kort skriftlig redegørelse med opmærksomhedspunkter, der sendes til avler og/eller rådgiver.
     
  6. BDO inviterer avler og/eller rådgiver til webmøde, hvor opmærksomhedspunkter gennemgås.
     
  7. Avler og avlers rådgiver skal herefter selv om nødvendigt foretage eventuelle ændringer i oplysningsskemaet og bilag forud for endelig indsendelse til taksationskommissionen.


Vi gennemfører et review indenfor 3-5 hverdage, såfremt de nødvendige informationer mv. er gjort tilgængelige for os i rette tid.

Prisen for et review er 10.000 kr. plus moms pr. CVR-nummer.

Ordningen vil være til rådighed for avlerne de kommende år. Minksekretariatet, der administrerer taksationskommissionernes arbejde, vil ”indkalde” dit oplysningsskema og tilhørende bilag i god tid, inden din sag forventes behandlet. Du vil derfor også have god til at række ud efter denne ekstra rådgivningspakke, når det bliver din tur, og det således bliver relevant for dig – også selv om det måske er i 2024.

Er du interesseret i at høre mere om BDO's review-tilbud, er du velkommen til at kontakte en af vores specialister. Du finder deres kontaktoplysninger til højre for denne artikel.