Vi bruger cookies og andre sporingsteknologier til at forbedre browsing-oplevelsen på vores hjemmeside, vise personaliseret indhold og målrettede annoncer, analysere trafikken på siden, og forstå hvor vores besøgende kommer fra. Hvis du vil vide mere, kan du læse vores cookie-politik. Du kan desuden læse vores privatlivspolitik, hvis du ønsker mere information. Ved at klikke ’accepter og luk’ giver du samtykke til, at vi bruger cookies og andre sporingsteknologier.
Artikel:

EU’s havneforordning træder i kraft den 24. marts 2019

12 marts 2019

Den 24. marts 2019 træder EU’s havneforordning i kraft. Danmark har i første omgang valgt blot at følge forordningen, dvs.: Forordningen gælder alene for de danske TEN-T havne.

De danske TEN-T er for nærværende følgende:

Havne - EU

 

Formålet med forordningen

Formålet med forordningen er at sikre klare rammer for finansiering af havneinfrastruktur og havnetjenester. Herudover skal forordningen sørge for, at de nationale havnelovregler overholder de konkurrenceretlige regler. Dette sker blandt andet ved, at forordningen stiller krav om regnskabsmæssig adskillelse af udvalgte aktiviteter, overordnede krav til, hvordan prisstrukturen for infrastrukturtjenester og havnetjenester sammensættes og krav om gennemsigtighed i forhold til prisstrukturen.

Forordningen regulerer ikke, hvordan havne skal være organiserede. Det vil sige, at den ikke berører spørgsmålet om havnes organisering som kommunale havne, selvstyrehavne eller aktieselskabshavne. Organisationsformen er et spørgsmål, som reguleres efter dansk ret, og den vil derfor først blive afklaret i forbindelse med en eventuel reform af havneloven.


Den danske bekendtgørelse

Selvom en forordning har umiddelbar virkning, så kræver enkelte elementer i havneforordningen, at der bliver taget stilling hertil i dansk ret. Den danske bekendtgørelse om havneforordningen, bekendtgørelse nr. 145 af 08/02/2019, har således alene til formål at fastlægge definitioner, myndighedsopgaver, bestemmelse om indsendelse og offentliggørelse af takstblade samt klageorgan m.v.


Hvad er den umiddelbare betydning for havnene

Forordningen kommer til at få betydning på en række områder, og den vil stille krav til havnenes prisstruktur og regnskaber.


Indsendelse af takstblade vedr. infrastrukturafgifter

Havne skal som følge af forordningen indsende deres takstblade til Trafikstyrelsen, inden ændringer i infrastrukturafgifterne træder i kraft. Der er som udgangspunkt kun tale om indsendelse af takstblade vedrørende infrastrukturafgifter, men det skal bemærkes, at disse, grundet kravet om finansiel transparens, skal ses i sammenhæng med eksempelvis havnetjenestegebyrer.

Takstbladene skal i første omgang indsendes i forbindelse med forordningens ikrafttræden - dvs. inden den 24. marts 2019. Derefter skal takstblade indsendes mindst to måneder før, at taksten skal træde i kraft. Derudover skal takstbladene offentliggøres af havnen.


Prisstrukturer og regnskabskredse

Forordningen indeholder nogle meget ”luftige” bestemmelser om prisstrukturer, som umiddelbart er vanskelige at gøre operationelle:

  • : ”Gebyr ….fastsættes på en gennemsigtig, objektiv og ikkediskriminerende måde og skal stå i et rimeligt forhold til omkostningerne ved den leverede tjeneste.”
  • ”….fastsættes strukturen og niveauet af havneinfrastrukturafgifter i henhold til havnens egen forretningsstrategi og investeringsplaner og under overholdelse af konkurrencereglerne.”

Prisstrukturen skal ses i sammenhæng med kravet om, at TEN-T havne fremadrettet skal opdele deres regnskaber i en række selvstændige regnskabskredse, som har til formål at skabe gennemsigtighed i forbindelse med dels offentlige midler og dels prissammensætning..

Der er således krav om, at havnenes regnskaber i forbindelse med forordningens ikrafttræden – det vil sige allerede for regnskabsåret 2019 – skal give gennemsigtighed på en række områder, så det kan dokumenteres, at havnen ved fastsættelse af sin prisstruktur ikke har handlet i strid med forordningens formål.

Oplysningerne skal opbevares i fem år efter udgangen af regnskabsåret.


Perspektivering

De finansielle forbindelser mellem de offentlige myndigheder og en havnemyndighed eller en anden enhed, der leverer havnetjenester på dennes vegne og modtager offentlige midler, skal afspejles på en gennemsigtig måde i regnskabssystemet for klart at vise følgende:

  • Offentlige midler, som offentlige myndigheder direkte stiller til rådighed for havnemyndighederne i den pågældende havn
  • Offentlige midler, som offentlige myndigheder stiller til rådighed gennem offentlige virksomheder eller offentlige finansielle institutioner, og
  • Den anvendelse, hvortil disse offentlige midler er blevet tildelt.

Offentlige midler: Alle former for støtte, herunder aktiekapital og kvasikapital, tilskud, som ikke skal tilbagebetales, eller som kun skal tilbagebetales under bestemte omstændigheder, lån, herunder overtræk og forskud på kapitaltilførsler, garantier, som offentlige myndigheder har givet til havnemyndigheden, og enhver anden form for offentlig støtte.

Hvis havnemyndigheden selv (direkte eller indirekte) leverer havnetjenester m.v. så er der krav om regnskabsmæssig adskillelse, således at:

  • alle omkostninger og indtægter er korrekt tildelt eller fordelt på grundlag af konsekvent anvendte og objektivt begrundede omkostningsregnskabsprincipper, og
  • det klart er fastlagt, efter hvilke omkostningsregnskabsprincipper de adskilte regnskaber føres.


Det skal ikke være nogen hemmelighed, at havnene står overfor en opgave, som kan være særdeles tidskrævende og kompleks. Forordningen vil således alt andet lige medføre en række ændringer for danske havne. Opgaven er samtidig særdeles vigtig; idet overholdelsen af forordningen skal ses som afgørende for den fremadrettede drift af havnen.

Det kan derudover ikke udelukkes, at der i forbindelse med en kommende havnereform sker en udvidelse af forordningen i relation til alle danske havne. Så vil principperne herfra evt. blive indarbejdet i en kommende havnelov, hvorefter kravene om finansiel transparens m.v. udstrækkes til at gælde for alle erhvervshavne over en given omsætningsgrænse.

I BDO's branchegruppe for havne har vi arbejdet med modeller for, hvordan de danske havne vil kunne efterleve forordningens krav om finansiel transparens og samtidigt skabe grundlag for den fornødne dokumentation. Målet med vores arbejde er at skabe en model, som, når den er implementeret i den enkelte havn, gør overholdelsen af forordningen til en naturlig del af forretningen. Det vil sige allerede fra budgetlægningen til aflæggelsen af regnskabet.

Hvis du er interesseret i at høre mere, tager vi gerne en uforpligtende snak om, hvordan vi kan hjælpe din havn i mål med forordningen.

Kontakt os