Vi bruger cookies og andre sporingsteknologier til at forbedre browsing-oplevelsen på vores hjemmeside, vise personaliseret indhold og målrettede annoncer, analysere trafikken på siden, og forstå hvor vores besøgende kommer fra. Hvis du vil vide mere, kan du læse vores cookie-politik. Du kan desuden læse vores privatlivspolitik, hvis du ønsker mere information. Ved at klikke ’accepter og luk’ giver du samtykke til, at vi bruger cookies og andre sporingsteknologier.
Artikel:

Et sammenkog af EU’s havneforordning

12 marts 2019

EU’s havneforordning træder i kraft den 24. marts 2019.

Ligesom andre forordninger har den direkte virkning på nationale forhold fra dens ikrafttrædelse. Forordningen kræver således ikke implementering i dansk ret – som sådan.

Der er dog en række forhold, som kræver national stillingtagen, såsom fastlæggelse af klageorgan m.v. Disse forhold er reguleret i den danske bekendtgørelse om havneforordningen (Bekendt-gørelse nr. 145 af 8. februar 2019). Du kan læse hele bekendtgørelsen her.

Vi giver dig i denne artikel en overordnet beskrivelse af det indhold i forordningen, som ikke ved-rører kravet om finansiel gennemsigtighed m.v. Vil du dykke ned i beskrivelsen af dette indhold, kan du gøre det her.


Forordningen omfatter ikke alle havne

Forordningen omfatter umiddelbart alle havne, som indgår i TEN-T netværket. Danmark kan dog i henhold til forordningen vælge at lade andre havne end TEN-T havne være omfattet og har desuden også mulighed for at undtage visse havne fra forordningen. Det har Danmark imidlertid ikke valgt at gøre brug af.

Havneforordningen

T-map


Forordningen skal sikre klare rammer

Formålet med forordningen er at sikre, at der er klare rammer for finansiering af havneinfrastruktur og havnetjenester. Derudover skal den sikre, at de nationale havnelovsregler overholder de konkurrenceretlige regler.

Det sker blandt andet ved, at forordningen stiller krav om regnskabsmæssig adskillelse af udvalgte aktiviteter, overordnede krav til hvordan prisstrukturen for infrastruktur- og havnetjenester sammensættes samt krav om gennemsigtighed i prisstrukturen.


Regulering af havnetjenester

Forordningen har defineret, hvilke typer af havnetjenester den regulerer:

Omfattede havnetjenester EU’s definition
Bunkring Levering af fast, flydende eller gasformigt brændstof eller af enhver anden energikilde, der anvendes til fremdrift af søfartøjer eller til generel og specifik energiforsyning om bord på et søgående fartøj, mens det ligger i havn.

Godshåndtering

Organisation og håndtering af gods mellem det transporterende søfartøj og landjorden, det være sig til indførsel, udførsel eller forsendelse af godset, herunder ekspedering, surring, afsurring, stuvning, transport og midlertidig opbevaring af godset i de relevante godshåndteringsterminaler og direkte relateret til transporten af godset, men ikke, medmindre den pågældende medlemsstat beslutter andet, oplagring, tømning (stripping), ompakning eller andre værdiforøgende tjenester i forbindelse med godset.
Fortøjning Sådanne tjenester i forbindelse med læggen til og fra kaj, herunder forhaling langs kajen, som kræves for sikker drift af et søfartøj i havn eller ad den vandvej, som fører til en havn.
Passagertjenester Organisation og håndtering af passagerer, deres bagage og deres køretøjer mellem det transporterende søfartøj og landjorden; dette omfatter også behandling af personoplysninger og transport af passagerer til den relevante passagerterminal.
Indsamling af driftsaffald og lastrester fra skibe Modtagelse af driftsaffald og lastrester i enhver facilitet, som er fast, flydende eller mobil, og som kan modtage sådant affald eller sådanne rester fra skibe som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/59/EF.
Lodsning Sejlvejledningstjeneste til søfartøjer udført af en lods eller en lodsstation for at muliggøre et søfartøjs sikre ind- og udsejling ad den vandvej, som fører til en havn, eller sikker navigation i havnen.
Bugsering Bistand, som en bugserbåd yder til et søfartøj for at muliggøre sikker ind- eller udsejling til og fra en havn eller sikker navigation i havnen ved at hjælpe søfartøjet med at manøvrere.


Adgangen til at levere havnetjenester

Udgangspunktet er, at der skal være fair, rimelig og ikkediskriminerende adgang til en havns faciliteter, installationer og udstyr med henblik på at kunne levere tjenesteydelser.

Adgangen til at levere havnetjenester kan underlægges:

•    mindstekrav i forbindelse med leveringen
•    begrænsning i antallet af leverandører
•    forpligtigelser til offentlig tjeneste
•    restriktioner vedrørende interne operatører.

I henhold til forordningen er lodsning, godshåndtering og passagertjenester undtaget fra de muligheder.

Forordningen indeholder endvidere en overgangsbestemmelse om havnetjenestekontrakter, som er indgået henholdsvis før og efter den 15. februar 2017 (tidspunktet for vedtagelsen af forordningen).

•    Tidsbegrænsede aftaler indgået før den 15. februar 2017 bliver ikke omfattet af forordningen.
•    Aftaler, som er indgået før den 15. februar 2017, og som ikke er tidsbegrænsede, skal ændres med henblik på overholde forordningen senest den 1. juli 2025.


Mindstekrav i forbindelse med leveringen

Havne kan kræve, at leverandører af havnetjenester – herunder underleverandører - opfylder mindstekrav for at udføre de pågældende havnetjenester. Mindstekravene må kun omfatte:

•    de faglige kvalifikationer hos leverandøren af havnetjenester, dennes personale eller de fysiske personer, som reelt og løbende forvalter aktiviteter for leverandøren af havne-tjenester.
•    leverandøren af havnetjenesternes finansielle formåen.
•    det udstyr, der er nødvendigt for at kunne levere den relevante havnetjeneste under normale og sikre forhold, og hvorvidt udstyret kan vedligeholdes på det fornødne niveau.
•    tilgængelighed af den pågældende havnetjeneste ved alle kajpladser uden afbrydelser døgnet rundt hele året for alle brugere.
•    opfyldelse af krav til søfartssikkerhed eller til sikkerhed og sikring i forbindelse med havnen eller adgang til den, dens installationer, udstyr samt arbejdere og andre personer.
•    opfyldelse af lokale, nationale og internationale miljøkrav og Unionens miljøkrav.
•    opfyldelse af de social- og arbejdsretlige forpligtelser, der gælder i den pågældende havns medlemsstat - herunder bestemmelserne i gældende kollektive overenskomster, bemandingskrav samt krav vedrørende søfarendes arbejds- og hviletider og gældende regler om arbejdstilsyn.
•    leverandøren af havnetjenesters gode omdømme som fastlagt i overensstemmelse med eventuel gældende national lovgivning om godt omdømme under hensyntagen til eventuelle tungtvejende grunde til at betvivle leverandøren af havnetjenesters pålidelighed.

De mindstekrav, som havnen måtte fastsætte, skal være gennemsigtige, objektive, ikke-diskriminerende, forholdsmæssige og relevante for kategorien og arten af den pågældende havnetjeneste. De skal overholdes, indtil retten til at levere en havnetjeneste ophører.

Hvis mindstekravene omfatter specifikt kendskab til lokale forhold, skal havnemyndigheden sikre, at der er passende adgang til oplysninger herom på gennemsigtige og ikke-diskriminerende vilkår.


Procedure til sikring af overholdelse af mindstekravene

Havnen skal behandle leverandører af havnetjenester på en gennemsigtig, objektiv, ikke-diskriminerende og forholdsmæssigt afpasset måde.
Havnen skal tildele eller nægte ret til at levere havnetjenester på grundlag af de eventuelt fast-satte mindstekrav inden for rimelig tid, hvilket under alle omstændigheder ikke må overstige fire måneder efter, at havnen har modtager en anmodning og de nødvendige dokumenter.
Hvis en havn nægter en leverandør ret til at levere havnetjenester - herunder tilbagekalder eller indskrænker en tildelt ret - skal afgørelsen være behørigt begrundet.

Offentliggørelse af mindstekrav og procedure for tildeling

Havnen skal offentliggøre eventuelle mindstekrav og proceduren for tildeling af ret til at le-vere havnetjenester senest den 24. marts 2019 eller senest 3 måneder før den dato, hvor mindstekravene skal finde anvendelse.

Havnen skal desuden orientere leverandører af havnetjenester inden eventuelle ændringer af kriterierne eller proceduren.

 

Begrænsning af antallet af leverandører af havnetjenester

Havnen kan begrænse antallet af leverandører af havnetjenester for en given havnetjeneste med udgangspunkt i én eller flere følgende grunde:

•    Mangel på landareal eller plads ved vandsiden, eller hvis arealet/pladsen er forbeholdt anden brug. Det er forudsat, at begrænsningen er i overensstemmelse med beslutninger eller planer, som er godkendt af havnen og i givet fald eventuelle andre offentlige myndigheder i overensstemmelse med national ret.
•    Havneinfrastrukturens karakter eller havnetrafikkens beskaffenhed gør, at det ikke er muligt, at flere leverandører af havnetjenester kan udføre operationer i havnen.
•    Begrænsningen er nødvendig for at opfylde forpligtelser til offentlig tjeneste. Herunder hvis det vil medføre urimelig høje omkostninger at opfylde forpligtelsen uden indførsel af begrænsningen.
•    Begrænsningen er nødvendig for at sikre havneoperationers sikkerhed, sikkerhedsbeskyttelse eller miljømæssige bæredygtighed.


Procedure ved begrænsning af antallet af leverandører af havnetjenester

Offentliggørelse af forslag om begrænsning af antallet af leverandører

Havnen skal offentliggøre alle forslag – og begrundelsen herfor - om at begrænse antallet af leverandører af havnetjenester mindst tre måneder inden, der træffes beslutning herom. Formålet hermed er at give interesserede parter mulighed for - inden for en rimelig frist - at fremsætte bemærkninger hertil.

Havnen skal efter vedtagelsen offentliggøre den vedtagne beslutning.


Hvis havnen beslutter at begrænse antallet af leverandører af en havnetjeneste, skal myndigheden følge en udvælgelsesprocedure, som er ikke-diskriminerende, gennemsigtig og åben for alle interesserede parter.

Havnen skal offentliggøre oplysninger om den havnetjeneste, der skal leveres, og om udvælgelsesproceduren. Og den skal sikre, at alle væsentlige oplysninger, som er nødvendige for, at de interesserede parter kan udarbejde deres ansøgninger, reelt er tilgængelige for dem alle.

Interesserede parter skal gives tilstrækkelig tid til at kunne foretage en meningsfuld vurdering og udarbejde deres ansøgninger. En sådan periode skal under normale omstændigheder være på mindst 30 dage.

Når havnen selv leverer havnetjenester, må antallet af leverandører ikke være mindre end to. Medmindre én eller flere af de grunde, der er oplistet i foregående afsnit, retfærdiggør en begrænsning af antallet af leverandører til én enkelt leverandør.


Restriktioner vedrørende interne operatører

Havne kan som intern leverandør selv vælge at levere havnetjenester. Enten direkte fra havnen eller via et kontrolleret selskab.

Hvis havnen har benyttet muligheden for at opstille mindstekrav i relation til leveringen af havnetjenester, så skal den opfylde dem.

Har havnen benyttet muligheden til at begrænse antallet af leverandører, er den som intern leve-randør begrænset til kun at udføre havnetjenester, som den er blevet tildelt i overensstemmelse hermed.


Forpligtelse til offentlig tjeneste

Leverandører af havnetjenester kan pålægges pligt til offentlig tjeneste med henblik på at sikre mindst ét af følgende aspekter:

•    Tilgængelighed af den pågældende havnetjeneste ved alle kajpladser uden afbrydelser døgnet rundt hele året for alle havnebrugere.
•    Tilgængelighed af tjenesten for alle brugere på lige vilkår.
•    En rimelig pris for tjenesten for visse kategorier af brugere.
•    Havneoperationers sikkerhed, sikkerhedsbeskyttelse eller miljømæssige bæredygtighed.
•    Levering af passende transporttjenester til offentligheden.
•    Territorial samhørighed.

Forpligtelser til offentlig tjeneste er i forordningen defineret som:

”Et krav, som er defineret eller fastsat for at sikre levering af de havnetjenester eller aktiviteter af almen interesse, som en operatør på et rent forretningsmæssigt grundlag ikke ville påtage sig eller ikke ville påtage sig i samme omfang eller på samme vilkår.”

Det følger videre, at offentlige tjenester skal være klart definerede, gennemsigtige, ikke-diskriminerende og kontrollerbare. De skal desuden sikre lige adgang for alle leverandører af havnetjenester, der er etableret i Unionen.

I tilfælde af afbrydelse af havnetjenester - for hvilke der er forpligtelse til offentlig tjeneste - eller når der er umiddelbar risiko for en sådan situation, kan havnemyndigheden eller den kompetente myndighed træffe nødforanstaltninger - dog ikke hvis afbrydelsen skyldes lovlige kollektive faglige aktioner.

En nødforanstaltning kan bestå i direkte tildeling, hvor tjenesten tildeles en anden leverandør i en periode på op til to år. I løbet af den periode skal havnemyndigheden eller den kompetente myndighed enten indlede en ny procedure for at udvælge en leverandør af havnetjenester eller eventuelt påtage sig opgaven som intern operatør.


Høring af havnebrugere og andre interessenter

I henhold til forordningen skal havne høre havnebrugere om sin afgifts- og gebyrpolitik.

Høringerne skal omfatte eventuelle væsentlige ændringer af havneinfrastrukturafgifter og havnetjenestegebyrer i tilfælde, hvor havnen som intern operatør leverer havnetjenester i henhold til forpligtelser til offentlig tjeneste.

Derudover skal havnen i overensstemmelse med gældende national ret høre havnebrugere og andre relevante interessenter om vigtige spørgsmål inden for sin kompetence vedrørende:

•    koordinering af havnetjenester i havneområdet.
•    foranstaltninger til at forbedre forbindelserne til baglandet - herunder foranstaltninger til at udvikle og forbedre effektiviteten af jernbanetransport og transport ad indre vandveje.
•    effektiviteten af administrative procedurer i havnen og foranstaltninger til at forenkle dem.
•    miljøet.
•    fysisk planlægning.
•    foranstaltninger til at sikre sikkerhed i havneområdet - herunder hvor det er relevant samt ift. havnearbejderes sundhed og sikkerhed.

Leverandører af havnetjenester skal stille tilstrækkelige oplysninger til rådighed for havnebrugere om havnetjenestegebyrernes art og størrelse. Havnen og leverandører af havnetjenester skal respektere fortroligheden af forretningsmæssigt følsomme oplysninger, når de udfører deres forpligtelser i henhold høring og oplysningspligt.


Håndtering af klager

I henhold til forordningen skal der etableres et klagesystem. I forbindelse med udstedelsen af bekendtgørelsen om forordningen er Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen udpeget som den relevante klagemyndighed.

Det er en grundlæggende forudsætning i forordningen, at behandlingen af klager skal være upartisk og gennemsigtig samt tage behørigt hensyn til retten til fri udøvelse af forretningsaktiviteter.

Der er som sådan ikke nogen afgrænsning af, hvem der er klageberettiget i relation til forodningen – udover at enhver med legitime interesser har ret til at anke beslutninger eller individuelle foranstaltninger, der træffes i henhold til forordningen.

Forordningens bestemmelser om klagebehandling m.v. er endvidere baseret på, at klagerne kan være grænseoverskridende:

  • En klage indgives i medlemsstaten for den havn, hvor den pågældende tvist formodes at have sin oprindelse. Medlemsstaterne sikrer, at havnebrugere og andre relevante interessenter er informeret om, hvor og hvordan de kan indgive klage, og hvilke myndigheder der er ansvarlige for behandling af klager.
  • De myndigheder, der er ansvarlige for behandling af klager, samarbejder, hvor det er relevant, med henblik på gensidig bistand i tvister, der omfatter parter, som er etableret i forskellige medlemsstater.
  • Medlemsstaterne udveksler, hvor det er relevant, generelle oplysninger om anvendelsen af denne artikel. Kommissionen støtter dette samarbejde.

Det følger videre af forordningen, at klagemyndigheden skal have beføjelse til - i overensstemmelse med national ret - at kræve, at havne, leverandører af havnetjenester og havnebrugere forelægger dem de oplysninger, der er relevante for en klage.

 

Kontakt os, hvis du ønsker at vide mere

Sikkerhedskode:
Retype the numbers below:
 Security code