Vi bruger cookies og andre sporingsteknologier til at forbedre browsing-oplevelsen på vores hjemmeside, vise personaliseret indhold og målrettede annoncer, analysere trafikken på siden, og forstå hvor vores besøgende kommer fra. Hvis du vil vide mere, kan du læse vores cookie-politik. Du kan desuden læse vores privatlivspolitik, hvis du ønsker mere information. Ved at klikke ’accepter og luk’ giver du samtykke til, at vi bruger cookies og andre sporingsteknologier.
Energi & Forsyning artikel:

Sommerhilsen fra BDO Energi & Forsyning

01 juli 2020

Selvom vejret pludselig vidner om noget andet, så nærmer vi os snart sommerferie. Og i år synes den endnu mere fortjent, end den plejer. Det første halve år af 2020 har været stærkt præget af Covid-19 – også i forsyningssektoren. Administrative medarbejdere har måtte arbejde hjemmefra, mens det tekniske personale stadig har været på sin plads gennem hele perioden. En periode, som har vist, hvor vigtig en stærk forsyningssektor er. 

Men det er heldigvis ikke alt, der har haft overskriften ’Covid-19’. Indtil videre har 2020 også budt på effektiviseringsanalyser i både vand- og varmesektoren, konkurrenceudsættelsen af affaldsordningen er igen på det politiske tegnebræt, og Forsyningstilsynet leverede tidligere på året en analyse om, hvordan forsyningsbranchen kan tage hensyn til grøn omstilling i en rammeregulering.

Forsyningssektoren ligger ikke stille, og det samme kan siges om myndighedernes krav og regulering af sektoren. Hos BDO Energi & Forsyning ønsker vi fortsat at holde jer opdateret på, hvad der sker i forsyningsbranchen. På den anden side af sommer inviterer vi derfor til et morgen- og eftermiddagsmøde, hvor vi i fællesskab vil prøve at blive klogere på de problematikker og løsninger, forsyningsselskaber står over for i dag og i fremtiden. Du kan læse meget mere om mødet her.
 

Rigtig god sommer

BDO’s branchegruppe for energi og forsyning ønsker alle kunder og samarbejdspartnere en god sommer. Vi er tilbage med endnu et nyhedsbrev til august.