Vi bruger cookies og andre sporingsteknologier til at forbedre browsing-oplevelsen på vores hjemmeside, vise personaliseret indhold og målrettede annoncer, analysere trafikken på siden, og forstå hvor vores besøgende kommer fra. Hvis du vil vide mere, kan du læse vores cookie-politik. Du kan desuden læse vores privatlivspolitik, hvis du ønsker mere information. Ved at klikke ’accepter og luk’ giver du samtykke til, at vi bruger cookies og andre sporingsteknologier.
Publikation:

BDO European Survey: Bæredygtighed og arbejdet mod en grønnere forretningsmodel

02 marts 2020

BDO’s nye europæiske undersøgelse blandt over 200 erhvervsledere i Belgien, Danmark, Tyskland, Italien, Norge, Spanien og Storbritannien har stillet skarpt på bæredygtighed og en grønnere forretningsmodel.

Undersøgelsen viser, at europæiske virksomheder tager den grønne dagsorden seriøst, og de har allerede nu foretaget mange positive, håndgribelige skridt i den rigtige retning for at nå miljømæssige og bæredygtige mål, så virksomhedernes påvirkning af miljøet reduceres.

Europa-kommissionen har sat en række emissionsmål for forbedring mod 2030: Klima- og energirammen sætter mål om reduktion af drivhusgasser med 40 % i forhold til 1990-niveauet, og niveauet for energi, der skal komme fra vedvarende energikilder, skal løftes med 32 %.

Hele 65 % af de adspurgte europæiske virksomhedsledere svarer, at overgangen til en forretningsmodel uden udledning af CO2 udgør en vigtig del af deres strategi over de næste fem år. 39 % mener at EU's CO2-emissionsmål får en samlet positiv indvirkning på deres forretning i perioden, og kun 15 % tror at målsætningen får negativ konsekvens.  
 

De konkrete tiltag mod en grønnere virkelighed

Flere virksomheder foretager konkrete tiltag for at styrke virksomhedens bæredygtighed og få en grønnere forretningsmodel inden for de næste fem år. Dette, nævner virksomhederne, som vi har interviewet i undersøgelsen, sker bl.a. gennem følgende tiltag:

  • Mindre forbrug og øget genbrug af plastik
  • Nye bæredygtige transportmuligheder: Skift til hybridbiler, brug af tog fremfor fly
  • Udvikling af produktindpakning: Fokus på miljørigtig indpakning og emballage af bæredygtige materialer og genbrugsplastik
  • Væk fra diesel: Skift fra dieselopererede maskiner til elektriske maskiner, fokus på at minimere virksomhedens CO2 aftryk
  • Optimeret brug af teknologi: Øget og effektiviseret brug af digital teknologi for at reducere virksomhedens CO2 aftryk
  • Kulstofudligning: Mindre brug af kulstof ift. internationale rejser, målet er desuden at blive fuldkommen papirfri
  • Brug af dataanalyse til spildreducering: Udvikling af maskiner designet til at minimere benzinforbrug, trailere designet til at minimere vindmodstand samt brug af digitale systemer for at skabe automatisk optimering af ressourcer.
     

Blandt undersøgelsens citater om at nå frem til at være en bæredygtig virksomhed lyder det:    

“Vi fokuserer mest muligt på ikke at spilde ressourcer, og vi bruge vandflasker, der er skabt af papir eller pap i stedet for plastik. Vi har udarbejdet en fem-årig bæredygtighedsstrategi, og vi gør alt, hvad vi kan, for at vores bygninger er bæredygtige og miljøvenlige.”

Dansk Non-profit-organisation.


”Vi benytter os af hybrid-køretøjer i vores organisation, og vores transportpolitik er at rejse med tog, hver gang det er muligt fremfor fly.”

Belgisk firma indenfor naturlige ressourcer og energi.
 

Reel forandring og seriøsitet i forhold til klimaudfordringen

I vores undersøgelse er der bevidsthed om at de ændringer, som foretages, også skaber god forretning, udover at de er positive for planeten. Der er større bevidsthed blandt forbrugere og arbejdsgivere om, at samarbejdspartnere ligeledes har fokus på at være miljøbevidste, og at den omstændighed vil kaste øget kontrol og regulering af sig. Virksomheder, der er aktive i spørgsmålet, er meget bedre forberedte på at vende bæredygtighed til en konkurrencefordel.

Se den samlede BDO European Survey her.