Vi bruger cookies og andre sporingsteknologier til at forbedre browsing-oplevelsen på vores hjemmeside, vise personaliseret indhold og målrettede annoncer, analysere trafikken på siden, og forstå hvor vores besøgende kommer fra. Hvis du vil vide mere, kan du læse vores cookie-politik. Du kan desuden læse vores privatlivspolitik, hvis du ønsker mere information. Ved at klikke ’accepter og luk’ giver du samtykke til, at vi bruger cookies og andre sporingsteknologier.
  • Det specialiserede socialområde

    BDO-analyse danner fundament i Varde Kommunes arbejde med at styrke fagligheden og skabe økonomisk råderum

Case:

BDO-analyse danner fundament i Varde Kommunes arbejde med at styrke fagligheden og skabe økonomisk råderum

23 november 2020

Mange af landets kommuner oplever, at det specialiserede socialområde bliver udfordret både fagligt og økonomisk. Der er pres på de kommunale budgetter, fordi kommunerne i en årrække har oplevet stigende udgifter kombineret med en øget tilgang af borgere, som har brug for støtte. En af de kommuner, som netop oplever et væsentlig økonomisk pres på det specialiserede socialområde, er Varde Kommune.

Varde Kommune beslutter derfor i sit politiske arbejde med råderum for budget 2020 at gennemføre en analyse af det specialiserede voksenområde. Analysen skal afdække handle- og styringsmuligheder på området samt komme med forslag til optimeringer af driften og forslag til servicereduktioner, som kan sikre, at kommunen overholder sine budgetter for området.

Claus Fjeldgaard, Direktør for Social og Sundhed i Varde Kommune, forklarer: ”Vi skulle hele tiden finde på kreative løsninger for at kunne fastholde budgetbalancen. Varde Kommune ligger stadigvæk som en af de billigste kommuner på det her område, når vi sammenligner på tværs. Det betyder, at de lave frugter hænger højere og højere.”

 

Et referencepunkt med anbefalinger der kan omsættes i praksis

Varde Kommune havde behov for at identificere, hvilke håndtag de med fordel kunne dreje på for at blive endnu skarpere på området. Derfor kontaktede de BDO’s Advisory-afdeling. Aftalen blev, at BDO udførte en analyse af kommunens serviceniveau og økonomistyring. En analyse, som anviser veje at gå for at sikre, at der for fremtiden er bedre sammenhæng mellem budget og regnskab på området.

”Analysen fra BDO er rygraden i det arbejde, vi udfører i dag. De ting, som vi gennemfører, sker med udgangspunkt i analysens resultater og de spor, som BDO præsenterer os for,” siger Kim Ulrik Søgaard, der er Socialchef i Varde Kommune.

Analysen og den efterfølgende rapportering fra BDO tager udgangspunkt i tre overordnede spor:

  1. Vagtplanlægning på institutioner
  2. Struktur og rentabilitet
  3. Serviceniveau og økonomistyring.

Analysesporene i BDO’s rapport har ifølge Kim Ulrik Søgaard blandt meget andet dannet grundlag for besparelser på kommunens botilbud, en ny visitationsorganisering, kontraktforhandlinger på eksterne tilbud, en ny tilbudsstrategi med fremskudt sagsbehandling og en tværgående taskforce, der skal kigge på refusionssager.

”Inden for de områder, som vi har valgt at gå videre med, har vi hentet de provenuer, som var angivet i rapporten. Hvis ikke vi havde haft analysen, havde det taget mindst et halvt år mere, inden vi var kommet ordentlig i gang,” fortæller Kim Ulrik Søgaard.

BDO’s analyse mundede ud i en rapport, som med udgangspunkt i de tre overordnede spor sammenligner udgiftsniveauet på det specialiserede voksenområde i Varde kommune med andre kommuner og giver kommunen overblik over de økonomiske potentialer, som den kan indfri.

”Rapporten har peget på nogle svagheder i vores organisation, og det er dem, vi er i gang med at rette op på. Rapporten er blevet et referencepunkt og en form for tjekliste for, om vi er på rette spor. Det er det, en analyse kan, når den er gennemarbejdet, og det er den, vi har modtaget fra BDO. Men en ting er selvfølgelig at få stillet diagnosen, noget andet er arbejdet bagefter. Det er vi kommet godt i gang med til trods for, at vi er blevet ramt af corona,” siger Claus Fjeldgaard.

 

Et solidt udgangspunkt for arbejdet på kort og lang sigt

Målet med den samlede analyse har været at give Varde Kommune konkrete forslag til ‘her-og-nu-’ handlinger, der kan optimere og effektivisere driften på området. Men som Claus Fjeldgaard forklarer, har analysen også dannet grundlag for mere langsigtede handlingsplaner og en stor omlægning af hele det specialiserede voksenområde i Varde Kommune:

”Analysen har grundlæggende set givet os to ting. Det har givet os nogle ret konkrete håndtag at dreje på i forhold til at optimere området og finde noget økonomi her og nu. Derudover har rapporten givet os anledning til at lave en stor omlægning af hele området. Herunder blandt andet en ny tilbudsstrategi. Vi kommer også til at kigge ind i, om vores organisering passer til den nye tilbudsstrategi, men det er næste step processen,” forklarer Claus Fjeldgaard.

 

Du er altid velkommen til at tage fat i BDO's rådgivere, hvis du er interesseret i at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe din kommune med at styrke fagligheden og skabe økonomisk råderum.