Vi bruger cookies og andre sporingsteknologier til at forbedre browsing-oplevelsen på vores hjemmeside, vise personaliseret indhold og målrettede annoncer, analysere trafikken på siden, og forstå hvor vores besøgende kommer fra. Hvis du vil vide mere, kan du læse vores cookie-politik. Du kan desuden læse vores privatlivspolitik, hvis du ønsker mere information. Ved at klikke ’accepter og luk’ giver du samtykke til, at vi bruger cookies og andre sporingsteknologier.
Artikel:

BDO værdiansætter virksomheder for 4,8 milliarder DKK

03 juli 2017

BDO Corporate Finance har over de seneste tolv måneder værdiansat virksomheder for hele 4,8 milliarder DKK.

"Mange danske virksomheder har stærke præstationer og gode vækstrater med i bagagen. Det gør, at den generelle værdiansættelse af virksomheder i forskellige sektorer er kendetegnet ved relativt høje multipler og vurderede salgspriser," siger Lasse Fredborg, Director i BDO Corporate Finance.

Fokus på din virksomheds værdi

Multipler er udtryk for, hvor mange gange den årlige indtjening en virksomhed er værd. Det kan udregnes på forskellige måder.

"Værdiansættelse og udregning af multipler involverer en masse finansielle oplysninger, beregning og til tider avancerede matematiske formler. Intet er konstant, men ændrer sig i forhold til markedssituation og andre faktorer”, forklarer Lasse Fredborg.

Præcist hvordan prisen på virksomheder, som eksempelvis den du arbejder for, bestemmes, vil de kommende nyhedsbreve fra BDO Corporate Finance sætte fokus på.

Nyt BDO rekordår

BDO Corporate Finances fine start på værdiansættelser i 2017 kommer efter et rekordår. 2016 var således det år, hvor vi værdiansatte virksomheder med højere samlet værdi end nogensinde før.

Det markerer både større aktivitet hos BDO og en generel udvikling for danske virksomheder.

”Interessen blandt købere er stigende, og samtidig er der en række andre situationer ud over en salgssituation, hvor en værdiansættelse af en virksomhed og dens forskellige aktiver kan være relevant, ” fortæller Lasse Fredborg.

For mere information om værdiansættelse eller for at høre mere om BDO Corporate Finances andre services, kontakt Lasse Fredborg på telefon +4541890201 eller via mail.