Nyt styresignal ændrer praksis for solidarisk hæftelse

Næste kapitel i sagen om solidarisk hæftelse for betaling af chokoladeafgift er nu klar til at blive skrevet. Skattestyrelsen har udsendt et udkast til styresignal, som omhandler den solidariske hæftelse i chokoladeafgiftslovens § 29, stk. 2.
 

Baggrund

I BDO hjalp vi i 2018 en kunde med at vinde sagen, SKM2019.170.LSR, som ligger til grund for udsendelsen af udkastet til styresignal.

Landsskatteretten fastslog i sagen, at skatteforvaltningen, på trods af den objektive formulering af bestemmelsen i chokoladeafgiftslovens § 29, stk. 2, havde fulgt en fast administrativ praksis, som betød, at der kun blev rejst krav om solidarisk hæftelse i sager, hvor der er tale om svig/unddragelse.  Der var derfor i den konkrete sag ikke mulighed for at bringe den objektive solidariske hæftelse i spil, da det ville være en skærpende administrativ praksisændring at anvende hæftelsesreglen i sagen, idet der var tale om en virksomhed, som var i god tro og som havde gjort, hvad den kunne for at sikre sig, at der var tale om køb af afgiftsberigtigede varer.

Landsskatteretten fastslog, at en anvendelse af reglen i den af sagen omhandlede situation ikke ville kunne ske uden forudgående varsel fra skattemyndighedernes side.
 

Udkastet til styresignal

Derfor undrer det os, at der i det nye udkast til styresignal ud til, at Skattestyrelsen fremadrettet ønsker at lade hensynet til statens indtægter stå væsentligt over virksomhedernes retssikkerhed, idet der i udkastet bliver lagt op til at hæftelsesbestemmelsen i chokoladeafgiftslovens § 29, stk. 2 skal  gælde i alle tilfælde, hvor der ikke er betalt afgift af varerne, som skulle være betalt efter loven, uden hensyntagen til om den enkelte virksomhed konkret har forsøgt at sikre sig at den har indkøbt afgiftsberigtigede varer.

Altså, at der skal ske en ren ordlydsfortolkning af bestemmelsen og at den solidariske hæftelse på objektivt grundlag bringes i spil, hvis en virksomhed erhverver varer, hvoraf der ikke er betalt den afgift, der skulle være betalt efter loven, uanset årsagerne til den manglende afgiftsbetaling hos en leverandør og virksomhedens gode tro herom. 

Praksisændringen har virkning for hæftelser vedrørende afgiftsperioder, der udløber efter offentliggørelsen af styresignalet.
 

Fremtiden…

Det er vores vurdering, at en solidarisk hæftelse på objektivt grundlag kan få ganske alvorlige konsekvenser for dansk erhvervsliv og særligt for detailhandlen, hvor der jo ofte sælges en lang række afgiftspligtige varer, som alle er omfattet af en enten lignende eller enslydende bestemmelse om solidarisk hæftelse.

Det betyder, at fx en dagligvarebutik, der køber forskellige varetyper, som er omfattet af en bestemmelse om solidarisk hæftelse på objektivt grundlag fremadrettet skal overveje om deres set up i forhold til risikoafdækningen kræver en tilretning.

Hvis indholdet fastholdes i det endelige styresignal, vil det fremadrettet blive således, at en virksomhed kun kan være helt sikker på ikke at blive ramt af krav om solidarisk hæftelse på objektivt grundlag, hvis virksomheden selv importerer de pågældende varer, eller hvis virksomheden har mulighed for at opnå en registrering som oplagshaver, hvilket betyder, at virksomheden har ret til at købe varer fra andre oplagshavere uden afgiften er berigtiget. I disse tilfælde er det virksomheden selv, der har kontrol over, om afgiften bliver betalt.

Køb af afgiftsberigtigede varer fra en anden dansk virksomhed vil fremadrettet i alle tilfælde være forbundet med en vis risiko for at blive ramt af et krav om solidarisk hæftelse for betaling af afgift. Risikoen kan være stor eller mindre alt afhængig af, hvilken samhandelspartner virksomheden vælger at indgå aftale med – herunder indgår naturligvis sælgers historik og omdømme som en lovmedholdelig virksomhed som et parameter ved vurderingen af, hvorvidt der er tale om en virksomhed, som man tør indgå en aftale med.
 

En stor byrde for dansk erhvervsliv

Det nye styresignal kan være en indikation på, at vi kun lige har set toppen af isbjerget. Da vi sidste gang gik samtlige punktafgiftslove igennem, var der 20 af de nuværende love som indeholder en lignende eller enslydende bestemmelse om solidarisk hæftelse som chokoladeafgiftslovens § 29, stk. 2.

Det vil være en stor byrde for dansk erhvervsliv, hvis andre love på sigt fortolkes som chokoladeafgiftsloven og endelig kan man spørge sig selv om, hvorfor erhvervsdrivende skal forskelsbehandles afhængigt af, om de sælger eksempelvis kaffe og te eller chokolade?

Området fortjener større politisk fokus, og særligt bør politikerne overveje, om ikke der er politisk vilje til at fastholde principperne om, at de virksomheder, der har gjort en aktiv indsat for at sikre sig imod at blive inddraget i unddragelser også rent faktisk friholdes for ansvar. Politikerne bør stille sig selv spørgsmålet, om vi ikke risikerer at krænke retsbevidstheden hos danske erhvervsdrivende?